fredag den 21. marts 2008

TRINX-referat 2005


Drama ved dronningeindsættelse

Udnævnelsen af den nye TRINX-dronning skabte drama under den årlige TRINX-fest.

Af Dronning Mai Helene Lykke

TRINX Det blev en aften med knald og drama, da årets TRINX-dronning skulle kåres. Lørdag den 20. august var fem piger fra TRINX-klubben samlet under fantastiske TRINX-forhold hos den afgående dronning Tine på Højskolevej i Herning. Pigerne havde hele det store hus for dem selv, og solen skinnede, som sjældent set denne sommer. Allerede ved 15-tiden samledes de fem piger Lea, Tine, Julie, Kris og Mai L. (resten af TRINX-pigerne havde andre ærinder som bryllupsrejse, dykning og lektier ) omkring havebordet i afgående dronning Tines have. Allerede der gik sladderen, dog gik det langsomt op for de fem piger, at der næsten ingen sladder var . Gode dyr var rådne, heldigvis havde Julie og Kris en overraskelse i baghånden. Lynhurtigt arrangerede pigerne eftermiddagens højdepunkt, fem absolut TRINXEDE, farvestrålende og alkoholmættede drinks, som Anna og Nas (Kris (grøn) og Julie (gul)) serverede. Ikke overraskende for læseren kan det afsløres, at de fantastiske drinks var serveret i ananas – frugter, som vi senere forsøgte at tage i taxaen til byens disco – Spy Club. Hurtigt skred eftermiddagen frem med smalltalk om TRINX-emner som uddannelse, kærester og børn...

Kort ”siden sidst”-runde
På grund af det sparsomme fremmøde af TRINX-piger blev ”hvad har jeg lavet siden sidst”-runden hurtigt overstået. Af de største nyheder kan nævnes, at Kris er blevet færdig som pædagog, og har nu et vikariat i en børnehave, hun er lige kommet hjem fra ferie med Jacob - der lige har færdiggjort sin kandidat . Tine S. er begyndt på overbygningen i sin uddannelse på Teko. Hun er stadig single og har tilbragt sin sommer på Bakken, hvor hun serverede grillpølser, spareribs og øller til sultne turister . Julie er også single – endnu, men still going strong og læser cand.com på Handelshøjskolen. Hun var lækkert lysebrun og netop hjemvendt fra Korfu med søster-Sarah . Lea har skiftet kæresten ud med en yngre model, og har arvet en lækker lejlighed på Bryggen fra sin søster. Hun læser stadig til lærer, og skal snart i praktik i en 9. klasse . Mai L. er færdig som journalist om ikke mindre end én måned. Hun har endnu ikke fundet job, men har sendt ansøgninger ud og også fået tilbudt et vikariat på den gamle arbejdsplads, Frederiksborg Amts Avis, desværre med start allerede mandag den 22. august, og det kunne ikke lade sig gøre på grund af eksamen. Hun er stadig sammen med Thomas, og har brugt sommeren på strandene ved Cannes sammen med ham, og hans familie .

Så til DRINX
Aftenens første TRINX var den farvestrålende ananas/vodka/appelsinjuice/grenadine-drink. Herefter blev stilen lagt med mousserende Asti-vin til maden – grillede kyllingefileter, salat, tomat og mozzarella-salat, friskbagt brød og dampende varme aspargeskartofler. Til dessert fik pigerne frisklavet piña colada, og så gik aftenen ellers i gang med vodka, rom og Bacardi Lemon. Men før TRINX-spillet kom på bordet, skulle det alle havde ventet på, kåringen af årets dronning, jo lige afgøres. Som altid fik hvert TRINX-medlem tre stemmer, som skulle fordeles med to stemmer på én person, og én stemme på én person. Med stort flertal blev det før første gang den turkise Mai Lykke, som blev TRINX-dronning. ”Jeg er meget glad, stolt og beæret over endelig at blive dronning, jeg har jo været med alle år,” sagde den stadig chokerede dronning kort efter overrækkelsen af krone og skærf . Dronningeudnævnelsen blev desværre overskygget af en forfærdelig ulykke . Ganske som dronning Mai var blevet kronet gik afgående dronning Tines ellers så smukke og fantastiske gul/orange-ternede dug i lys lue. På få sekunder var utallige drinks-pinde og sugerør brændt, og havde det ikke været for den hurtige indgriben fra Lea og Kris, havde aftenen gået op i røg. Heldigvis fik pigerne reddet Jim Bean-pinden og andre af de uerstattelige TRINX-pinde. Den afgående dronning Tine donerede som afskedsgave en gul mappe, som referater, billeder osv. for fremtiden skal sættes ind i. Aftenen igennem havde dronning Mai forsøgt at blødgøre de andre TRINX-pigers hjerter ved at spise med egen hæklet, turkis bordskåner, overrækkelsen af en turkis ligther-holder til TRINX-kassen, turkise lys, sugerør og servietter. Hun glædede sig – ud over titlen – til at skulle arrangere det næste TRINX i København.

Gang i TRINX
Så kom der gang i TRINX-festen – og 80’er hits’ene. Dog blev det i år ikke til disciplinen ”sang i grydeske”. I stedet bundede pigerne drinx efter drinx under TRINX-spillet, hvor regler som ”du må kun snakke tysk”, ”man må ikke svare på spørgsmål” og emnerne ”drenge som … har været sammen med” satte dagsordenen. Senere på aftenen introducerede Kris pigerne for et fantastisk spil, hvor vi fik mimet, grinet og siddet på hænder. Vil man lære reglerne, må man møde op til næste års TRINX. Tiden løb afsted, og inden længe nærmede klokken sig midnat. Afgående dronning Tine havde som et helt nyt indslag arrangeret, at TRINX-pigerne skulle vise sig i Hernings natteliv, nærmere på det fashionable Spy Club i Herning down town. Som prikken over i’et havde afgående dronning Tine fået arrangeret, at de dejlige skår fik en hel flaske sprut, når de farverige som aldrig før ankom til ”Spy”, som stedet kaldes i daglig tale. Allerede før afgangen fra Højskolevej, havde Tine forberedt pigerne på Hernings scorekaj, Lars Bo, som arbejder på Spy Club. Vi glædede os. Skulle det lykkedes for en af singlepigerne at score Hernings chamør?

Himmelvendte øjne
Gæsterne på Spy Club havde tydeligvis aldrig hørt om TRINX, og de havde heller aldrig hørt om, at man godt kunne se lidt anderledes ud og klæde sig i TRINX-farver , og for dronningens vedkommende krone og skærf. Derfor var der nogle stykker eller tyve, der løftede øjenbryn, vrængede næse og vendte øjne, da TRINX-pigerne glade satte sig i Spy Clubs VIP-hjørne . Det er ikke dagligdagskost, at en flok skøre TRINX-piger dukker op i Herning. Heldigvis dukkede afgående dronning Tines lillebror op med kæreste og veninde. De gjorde deres til, at publikum accepterede os. Dog gør det det ikke nemmere, at den netop kårede dronning Mai kom til at gå ind på herretoilettet i stedet for dametoilettet , og derfor vakte stor opmærksomhed, da hun prøvede at liste ud, uden nogen så hende – eller da tidligere dronning Julie på dansegulvet måtte forklare, hvorfor hun havde sådan en kort, gul nederdel på . På grund af TRINX selvfølgelig . Aftenen slutte for Kris vedkommende ved 2.30-tiden og for dronning Mais vedkommende ved 3-tiden, hvor de begge satte sig ind i en taxa og smuttede hjem. De tre raske damer, Lea, Tine og Julie, fortsatte en time endnu, og holdt ud til klokken 4. Næste morgen vågnede TRINX-pigerne først ved 13-tiden. De var alle udmattede efter en fantastisk aften, og den planlagte rundvisning på eks-dronning Tines skole, Teko, måtte aflyses . I stedet fik pigerne diskuteret politik (med en meget forarget dronning ), reality-serier og gode film.

Dronning Mai håber, at de fremmødte TRINX-piger havde en ligeså fantastisk aften som hun selv havde. Og hun glæder sig til at se jer alle om et år i København.


Det havde de på:

Lea: Hvidt Malene Birger-sæt med kort hvid nederdel, habitjakke, hvid top og hvide sko med sløjfe – og selvfølgelig hvidt lingeri og diamantringe.

Tine S. (afgående dronning): Gul ”hippie”-nederdel, smart gul top lavet af gul/guld tørklæde, gul bikinitop og gule trusser, samt orange klip-klappere og gult ”Hello Kitty”-ur.

Kris: Armygrøn kasket, grøn t-shirt med dyb ryg, armygrøn nederdel, sorte klip-klappere, grøn taske

Julie: Hulkort gul nederdel, orange trusser, gul top med halterneck, gul halskæde, gule sko.

Mai L. (senere dronning): turkis tube-top (senere afløst af en langærmet Nørgaard t-shirt), turkise øreringe, halskæde med turkiser, gennemsigtig halskæde, turkist armbånd, blå cowboynederdel, turkise netstrømper og spidse, turkise støvler.

Ingen kommentarer: